Alt fra Mexico i august

Hvert måned skriver jeg samlet om hvad der er sket, oplevelser og følelser osv., som jeg sender til min Skivehus Rotary club. Så hvis nogle af jer, som er interesseret i at læse en mere beskrivende gennemgang, vil jeg anbefale, at læse ALT den nedenstående tekst. Jeg vil selvfølelig stadig opdatere løbende, med en masse billeder, når tiden lige bliver til det. 

Men I kan alle trygt regne med, intet nyt er godt nyt ! 

Jeg gik den 12 august om bord på flyet mod mit udvekslings år i Mexico. Dagene forinden min afrejse var simpelthen så hektiske, da jeg manglede en linje i brevet fra min skole i Mexico, som skulle indeholde, hvad der skulle betales for mit skoleophold. Mit helt store problem var, at min skole først åbnede onsdag, som min afrejse er tirsdagen efterfølgende, plus der skal tages hensyn til den store tidsforskel på 7 timer. Jeg var så heldig at den mexicanske ambassade var meget samarbejdsvillig, og gav mig en tid til et møde på ambassaden mandag den 11, som min afrejse var den tirsdag den 12. august. Og om aftenen den 11. august tog jeg med hele familien, plus bedstemor, bedstefar og mormor i Tivoli, da jeg lang tid forud havde besluttet mig for, at jeg ikke ville sidde på et hotelværelse og være trist på min sidste aften i Danmark inden min afrejse. Og er der en bedre måde at undgå det, end en hel aften med sus i maven og godt gang i lungerne?

Så blev det langt om længde den 12. august! Hele familien og bedsteforældrene var taget med i Kastrup lufthavn for at tage afsked med mig. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg havde forestillet mig, måske den store tudetur, sorg eller det ved jeg egentlig ikke, jeg tror faktisk ikke, at jeg kunne forholde mig til det. Men jeg fik krammet og kysset farvel til familien med tørre øjne og et breds smil på læben, og fik nok vinket farvel 20 gangen inden jeg slap synet af dem.

Min rejse varede omkring 26 timer, jeg synes jeg selv, jeg klarede rejsen rigtig fint og problemfrit. Og så kom det helt store øjeblik, jeg skulle se min værtsfamilie for første gang. Jeg var så nervøs, og så hjælper det jo ikke, at der var så mange små gange fra afhentningen af min kuffert til modtagelsen.  De smalle gange følte som en evighed, og pludselig stod de der ! Med et kæmpe banner og de smukkeste blomster. Det var ikke blot min værtsfamilie, det var også min counsellor, min værtsøsters kæreste og en pige fra Rotary klubben og ven af huset. Det var simpelthen sådan en lettelse endelig at se dem, jeg længe har ventet så spændt på at møde.

FØRSTE KULTURFORSKEL som jeg måske nok kunne have forudset; jeg blev overfaldet med kysselyde for ørne idet de krammer mig. Jeg var sådan i chok, at jeg ikke kunne tage mig sammen til at kysse igen!

Jeg finder så ud af, at det kun er mine to værtsøstre, Mariana og Sara, som snakker, da min værtsmor starter ud med at fægte med armene og forklare sig. Det jeg husker absolut tydeligst det er den arm, som min værtsmor lægger om mig hele vejen over til bilen, det var lige det jeg havde brug for, da jeg lige havde forladt alt trykheden derhjemme, og springer i armene på nogle sådan set helt fremmede mennesker. Turen i bilen fra lufthavnen til mit ny hjem gik med at forklare og fortælle om alt, hvad vi kom forbi på vejen.

Vi havde dog et stop inden mit nye hjem, en lille i butik med alverdens forskellige smag. Da vi sidder omkring bordet, siger min værtsmor pludselig ”one week!” og smiler sødt til mig. Det skyldes jo selvfølgeligt, at det bliver svært for mig at kommunikere med familien før jeg har lært spansk, da min værtsmor og værtsfar ikke snakker engelsk, som jeg troede, da vi har skrevet på engelsk sammen over Facebook. Men jeg tror faktisk, at det er godt, fordi jeg kender mig selv så godt, at jeg ved det irriterer mig så meget, at jeg vil give den en skalle med at lære spansk i en fart.

Da jeg ankommer til hjemmet, bliver jeg hurtigt vist rundt i hjemmet, som er indhegnet med en høj mur og en form for et ståltrådshegn ovenpå, hvilket er meget anderedes i forhold til mit hjem i Danmark, med stort areal til alle sider. Derudover finder jeg ud af, at jeg skal dele værelse med min værtsøster Mariana, hvilket jeg SLET ikke har noget imod, da der er lidt efterskole over det (jeg tog 10 klasse på Salling Efterskole), så det elsker jeg! Både min værtsøster/rumbo og Fer (pigen fra Rotary klubben i Leon) hjælper mig med at få tømt kufferten i en fart så jeg kan føle mig til rette med det samme, og det må jeg sige, at jeg gør. Jeg har altid været god til at indfinde mig i mine omgivelser, men jeg falde bare så hurtigt og naturligt ind i familien. Jeg tror helt sikkert, at det har noget at gøre med den måde den spanske kultur bare er så imødekommende og kærlig.

Jeg tog med min værtsmor og Fer ned i Rotary klubben for at se nogle af de andre udvekslingsstudenter. Det blev dog kort, da min værtsmor havde bemærket, at min mundvig strakte sig mange gange og oftere.  Da jeg kom hjem til mit nye hjem, lagde jeg mig på sengen for at slappe af, men faldt hurtigt i en tung og dyb søvn. Min værtsmor og søster stod så lige pludselig ved min sengekant, jeg ville personlig gerne have set mit ansigtsudtryk i denne situation, for jeg er overbevist om, at jeg kiggede på dem som om de var faldet ned fra månen, og så stod de og snakked engelsk til mig. Jeg var helt ved siden af mig selv, og de stakkels mennesker ville bare høre, om jeg var sulten eller havde brug for noget at drikke, det takkede jeg nu pænt nej tak til. Men da jeg vågnede op næste dags morgen, stod der et stort glas vand til mig. Det siger virkeligt meget om de mennesker jeg er havnet hos.

Jeg er simpelthen så lykkelig, jeg kunne ikke ønske mig en bedre værtsfamilie. Der er hele tiden sådan nogle små ting, når de vinker til mig idet de går forbi døren ind til Mariana og mit værelse. Hvordan de smiler og viser mig kærlighed, jeg kan ikke forklare den følelse jeg  går rundt med, udover simpelthen så lykkelig.

Jeg har endnu ikke sovet særlig lang tid med min værtsøster Mariana, men jeg er allerede overbevist om, at jeg vil savne den dag jeg ikke skal falde i søvn hvor hun siger ” buenas noches” og hver morgen, hvor hun vinker til mig og siger ”buenos días”. Det er ikke til at forstå,  at en pige som jeg har delt værelse med så kort tid kan betyde så meget for en, og sådan har jeg haft det selv efter blot en uge. Og er der så noget smukkere end, at hun siger til mig ”kan du ikke bare være hos os hele året” hun er absolut en ven for livet. Det virker så underligt at skrive efter blot 2-3 uger, men det er virkelig sådan jeg har det!

Jeg begyndte I skole mandag den 18. som jeg ankom til Mexico den 13. august, jeg havde dog været oppe og se skolen fredagen før jeg begyndte.

Men skolen var bestemt ikke noget at frygte, jeg blev taget varmt imod af andre udvekslingsstudenter, lærere og alle de mexicanske elever.

Min første skoledag var lige som man ser det på film, jeg kommer ind i klassen lidt inde i timen fulgt af skoleinspektøren, jeg bliver præsenteret for hele klassen og en dreng nede bagerst i klassen rækker hånden op og siger, at jeg kan sidde nede ved ham (typiske mexicanske drenge, for jeg er jo ”blondine”). Jeg vil starte med at sige, jeg fattede intet i første time, jeg skrev af hvad der stod på tavlen, da det er et eksamensfag. Og efter blot min først skoletime, var jeg allerede inviteret hjem til en pige fra min klasse, og så kunne vi tage videre i biografen efterfølgende. Jeg tog dog ikke imod det, da jeg havde en aftale med min værtsøster den dag. Dog når jeg har spansk er det sammen med de andre udvekslingsstudenter, da vi jo først skal til at lære det, så der får vi en slags specialundervisning. Derudover forgår matematiktimerne også på engelsk. Så jeg har alligevel rimelige muligheder for at kunne følge med i skolen.

Altså er det da ikke fordi, at jeg har svært ved at finde venner, men jeg har aldrig prøvet at blot efter en dag i skole, så hilser, krammer og kysser samtlige mig på kinden, hver gang jeg blot går fra klasse værelset. Jeg er simpelthen allerede faldet så godt til og har fundet min hverdag efter blot en uge. 

Den med bare at gå i køleskabet, det har jeg svært ved, fordi det virker så fjernt for mig. Men jeg har været lidt nødt til det, da der kun serveres middagsmad, så jeg skal selv sørge for at få morgenmad og aftensmad, hvis jeg ønsker det. I starten må jeg indrømme, at jeg sprang fint over nogle måltider, da jeg simpelthen ikke kunne få mig selv til bare at gå ned i køleskabet og tage noget. Men det havde min værtsfamilie godt bemærket, at jeg ikke rigtig gik ned og bare tog noget mad, så de viste mig rundt i køkkenet og sørgede for, at det blev naturlig selv at gå ned og åbne køleskabet.

Jeg kæmper selvfølelig meget med at lære sproget, jeg må indrømme, at jeg havde troet jeg havde lært mere end jeg har gjort. Det grunder nok også i, at jeg her i starten lærer at sige en masse forskellige ord, frem for sætninger, så på den måde er det jo svært at kommunikere. Jeg forstår dog for det meste, hvad min værtsmor eller værtsfar siger til mig, hvis de altså bare snakker langsomt og tydeligt, hvilket jeg mener, de bestemt ikke gør. Når vi fx går i biografen, så forstår jeg godt handlingen og nogenlunde hvad de snakker om, men jeg kan på ingen måde genfortælle eller oversætte. Men bare vent til næste månedsbrev!

Hvilket er meget normalt her i Mexico, så har vi en rengøringsdame, som reder min seng, vasker mig tøj og vasker alt porcelæn op efter mig, når jeg har spiste eller lavet mad. Ja mor, jeg kan godt forstå du er lidt bekymret for min opførsel når jeg kommer hjem!!  Jeg havde et par syge dage, men selvom jeg lå i min seng, så skulle sengen redes for, at jeg kunne kravle under den meget tynde dyne, jeg har også flere gange begyndt at vaske en pande op efter mig, hvis jeg har lavet mad, men det fik jeg hurtigt besked på, at jeg bare skulle lade stå, så selvom det lyder luksusagtigt, så skal godt nok vende mig til at hun rykker på min ting når hun tørre støv af osv.

Bare de ca. 3 uger jeg har opholdt mig i Mexico har været virkelig betydningsfulde for mig, og der er ingen tvivl om, at jeg kommer til at opleve meget mere. Jeg kan virkelig mærke, at jeg har lært en masse ting om mig selv, og ikke mindst så har jeg lært at åbne munden selv over for fremmede, sige hvis der er noget, hvor jeg nok altid mere har sagt til mig selv, det skal nok gå. Jeg håber, at alt går lige så vel hjemme i Danmark, for der er intet at komme efter her !

De første dage i Mexico

Her på billedet ser i mit rejseteam, det er alle de danske udvekslingsstudenter med Rotary, som skal tilbringe et år i Mexico.

Min værtsmor, Sara, Marianaa og jeg tog i fredags ud for at handle ind, hvor jeg blandt andet fik købt nogle manglende produkter. Supermarket var nok 3 gange så stor som bilka i Danmark, Marianaa og jeg gik op og ned af hvert eneste gade, mens hun fortalt hvad hvert enkelt ting i butikken hed på spansk. Marianaa morede sig helt vildt over da jeg skulle sige billedramme på spansk, som er "Guadalajara", ja prøv lige selv at udtale det, det falder ihvertfald helt forkert i min mund, graa, ruu jaeeeeh lyde, som gør at mit muldsavl helt flyder over. Men vi griner stadig af det flere dage efter. 

I supermarket købte vi sæbebobler, hvilket Rena, husets elskede lille hund, ELLLLSKER. Hvilket er lidt sjovt, da min egen hund også elsker når vi leger med sæbebobler. 

Der er flere gange hvor jeg bemærker de kultur forskelle der er. Blandt andet hver gang vi holder for et lyskryds, så står der folk som enten vasker forruden, vil sælge blomster, mad eller som det ses på billedet optræder og går derefter og indkræver penge. Ja, der er mange måder at tjene penge på. Blandt andet, så tror jeg de har 100 forskellige is butikker, som alle er helt særlige på hver deres måde, og som min værtssøster siger til mig hver gang jeg ikke kan bestemme mig " du skal nok nå at prøve dem alle sammen". 

Hver dag spiser vi stort til middag, hvilket i forhold til i Danmark, vil sige, at vi spiser aftensmad til middag. Det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at der er forskel på dansk og mexicansk mad. Min familie er meget opmærksomme på ikke at give mig alt for stærkt mad, det der er i det, er bare at min familie ikke krydre maden med andet end stærk salsa eller chili, så jeg spiser nu den lidt stærke mad. Det er sådan, at der bliver serveret en masse små forskellige retter, som jeg smager lidt alt af, en dag har de lavet noget som godt kunne minde lidt om en dansk salat, men det var det ikke !! Jeg har simpelthen aldrig smagt så stærk en salat, så jeg skyldte det hurtigt ned med noget vand, hvilket Sara min værtsøster godt bemærker og siger " jeg glemte vidst at sige, at det nok er lidt stærkt" 

Her på billedet er vi ude og spise sushi hvilket som er min første gang, og jeg må indrømme at det smagte godt !! 

Marianaa og jeg har ikke en gang sovet sammen i en uge, men vi har det allerede så godt sammen, jeg vil allerede komme til at savne den dag jeg ikke skal høre hende sige "buena noches"  hver aften inden vi skal sove, og hver morgen når vi vågner vinker hun til mig og siger " Buenos días".

                                               

De har også blockbuster i Mexico, de elsker blockbuster, da vi ser mange film og elsker at gå i biografen !!

Ja, det er en mango og skumfiduser ! Jeg mødte nemlig min værtsmors forældre, og som en slags velkomstgave fik jeg en mango fra deres have og formening skumfiduser fra supermarket. Og de er simpelthen lige så søde, som alle de andre mennesker jeg mødt, i løbet af mit dog korte ophold i Mexico. For kan man blive mere glad? end når, at et menneske som ikke kender en, siger "Vi er så glad for at have dig her." som jeg også fortalte min værtsmor, da hun spurte "hvorfor Mexico?" Fordi der findes ikke et mere kærligt folkefærd end i det spansk, altså siger bare "alle de kys på kinden man får i løbet af en dag" !! LOOOVE

Hver søndag er det en tradition i familien, at vi går i kirke og derefter går vi ud og spiser. Jeg vil sige at selve prædiken, vil jeg ikke mene, at der er så anderledes i forhold til i Danmark, selvfølgelig forstår jeg intet, så det er selvfølgelig lidt svært at sige. I løbet af prædiken laver de dog en masse tegn med armene, som jeg på ingen måde kan følge med til. Min familie er dog meget åbne over for at jeg ikke deltager aktivt under prædiken, både fordi jeg ikke kan finde ud af det, men også af hensyn til min religion.

Denne dag fortsatte vi på sushi restaurant, da det er en af familiens store favoritter, og som nok også godt kan ende med at blive en af mine. Derefter besluttede vi os for at tage i biografen, og af hensyn til mig valgt de en engelsk film, filmen indestructibles, som er en aktionfilm! Så sådan kommer en typisk søndag til at gå i mexico. 

Første skole dag !!! Min første skoledag, var rigtig som man ser det på film, jeg kommer ind i klassen lidt inde i timen, jeg bliver præsenteret for hele klassen og en dreng nede bag i rækker hånden og siger, at jeg kan side nede ved ham. (typisk mexicanske drenge, for jeg er jo "blondine").  Jeg vil starte med at sige, fattede jeg intet i skolen, jeg skrev af hvad der stod på tavl, da det er et eksamensfag. Dog når jeg har spansk er det sammen med de andre udvekslingsstudenter, da vi jo først skal til at lære det, så der for vi en slags special undervisning. Derudover forgår matematik timerne også på engelsk. Så jeg har alligevel rimelige muligheder for, at kunne følge med i skolen. 

Jeg har allede fået en virkelig sød veninde på skolen, som jeg efterhånden kender mexicanere, sindsyg søde og i mødekommene! Jeg har dog kun matematisk med hende i skolen, da vi har forskellige klasser til hvert enkelt fag. 

Efter skole kom min værtssøster og Arturo og hentede mig, Arturo er min værtssøsteres bedste ven. Og I Mexico er det meget naturlig, at mine søstres venner kommer hjem i huset også selvom min søster til vennen ikke engang er hjemme. Blandt andet så besøger også en af Marlas (min værtssøster som er i Frankring på udveksling) veninder huset, blot for at besøge familien, de er som en stor familie, tror også at det er derfor man hurtigt kan føle sig som en del af det. 

Da jeg kommer hjem fra skole nydes middagsmaden i stuen foran tvet, for der var en rigtig "spændende" kamp i tv'et mellem Barcalona og Leon (altså byen jeg bor i), Lad mig sige det sådan, der var ikke gjort klar til at fejre det, for efter blot få minutter havde barcelona allerede scoret det første mål, og kampen 6-0 til Barcelona. Men vi ser meget fodbold i familie, ihvertfald alle kampe med Leon! "Bare rolig bette bror, jeg skal nok tage en trøje med hjem til dig ;)". 

Afsked, flyrejsen og ankomsten

                                      

Jeg starede dagen den 11 august ud med, at tage på mexicanske ambassade for at få mit visum, da jeg fik en tid i sidste sekund. Jeg var på ambassaden 9.30 og kom først ud, et sted i mellem 11 og 12, da jeg bestemt ikke var den eneste, som havde problemer med papirende eller ville søge opholdstilladelse i Mexico. Jeg havde en lidt sjov episode på ambassaden, jeg skulle ind til en mand på ambassaden, for at få taget et billede og taget fingeraftryk, han bedte mig igen og igen og igen om komme min pegefinger på rødeskanner, først den venstre så en højre, så den venstre og så den højre igen, det tror jeg vi gjorde om og om igen omkring 5 gange. Hvor han så pludselig siger, efter at der har været flere henne for også at prøve, så siger han "dine fingere er identiske" så jeg må komme min pegefinger og ringefinger på. Virkelig mærkelig !! Der efter fortsatte dagen på strøget, men uden køb, da kufferten var mere end fuld, ups ! 

Jeg nød den sidste dag i Danmark med at tage i tivoli med familien, da jeg hele tiden har sagt, at jeg ville på ingen omstændigheder sidde på et hotelværelse og være triste over, at det ville være den sidste aften vi havde sammen inden jeg rejste. Og findes der lige en bedre måde end at tage i tivoli og grine med sug i maven den sidste aften? nej ! haha, det var sådan en hyggelig sidste dag med familien

                                      

Så blive det tid til at tage afsked med hele familien, som havde taget med mig hele vejen til København, for at kunne sige farvel i Kastrup lufthavn. Jeg havde forestillet mig den helt store tudetur, og at jeg ikke ville kunne gå fra dem, da jeg er så stort et tryghedmenneske. Men jeg var nok bare alt for spændt og glad for at skulle afsted, til overhovedet kunne græde. Jeg må indrømme, at da jeg vinker til familien fra trappen nok 10'ene gang får jeg en klump i halsen, men tror endnu ikke rigtig, at det er gået op for mig. 

Flyveturen fra København til München var på en time og 35 minutter, hvor sad med disse to skønne piger, som også begge skal til Mexico. Som I også kan se på billedet har Laura, pigen med det lyse hår, hun vil holde i hånd under start og landing, da det er der hvor uheld og sådan kan ske. Så der gik rigtig tøse hygge over det. 

I München nød jeg sammen med Anne Sofie, Mie og Natasja et rigtig lækkert tysk måltid med wienerschnitzel og det hele.

Videre i flyet mod Mexico city sad jeg sammen med Sofie, Sebastian og Laura. Flyveturen var på 13 timer, det lyder umildbart som forfærdelig lang tid, men som jeg sagde, da jeg gik ud af flyet "flyveturen var som en drøm" da jeg max var vågen 4 timer, og det passer ca. med de gange vi spiste og den ene film jeg så. Så det var ikke det værste jeg har prøvet! 

Og endelig blev det tid til at tage med flyet mod Leon, jeg var så heldig ikke at skulle tage den sidste rejse alene, da disse to drenge også skal bo i den samme stat som mig. 

Da jeg ankommer til Leon lufthavn og jeg havde fået hentet min kuffert, står hele familien Röel, min counsellor og en pige fra roarty clubben, Fer, for at tage i mod mig. Jeg finder så ud af, at det kun er mine søstre, som kan tale engelsk, så lige nu kan jeg ikke rigtig kommunikere med min værtsmor og værtsfar. Men de er virkelig kærlige og er gode til at ligge en arm om mig. Min værtsmor havde så i dagens anledning lært at sige "one week" haha, hun gør nemlig alt for at lære mig spansk. Hun har også lært at sige "are you okay?" da hun bekymre sig meget for mig og vil hjælpe mig med ALT, og hvis hun har et spørgmål eller vil sige noget, fægter hun med armene. hun vinger også til mig hver gang hun går forbi døren ind til mit og Marianaas værelse.

 Lige som jeg ankom var min værtssøster, Marianaa og Fer, helt klar til at hjælpe mig med at pakke ud, så jeg hurtigst muligt kunne føle mig tilpas.

Jeg vidste dog ikke, at jeg skulle dele værelse med min værtsøster Marianaa, men det passer mig rigtig fint, for der er et eller andet efterskole agtigt over det. Og så er hun simpelthen så sød, jeg var faldet i søvn ved 17 onsdag som jeg ankom, og da jeg var så træt sov jeg helt indtil næste morgen. Da jeg vågnede havde hun taget et gals vand med op til mig, da hun var bekymret for at jeg var ved at blive syg. SÅ sødt !

Jeg besøgte i dag, torsdag, min skole Tecnológico de Monterrey. Hvor jeg fik mit skoleskema og aftalte med skoleinspektøren, at jeg ville starte på mandag. Jeg har en rimelig overskuelig skoleskema, dansk tid ville jeg gå i skole fra 15.30 til 20.00 cirka, de dage hvor der ikke er sport. 

På vej til mit skolebesøg siger min værtssøster Marianaa, at fra i dag af vil vi snakke mere spansk, hvilket selvfølelig er helt fint, da jeg ønsker hurtigst muligt kan være med i samtalen ved maden og selvfølelig at kunne kommunikere med min værtmor og far. 

Welcome to Denmark Yuhei !

Så blev vi en mere til familien ! I dag ankom Yuhei, fra Japan, til Aalborg lufthavn, Yuhei er den kommende udvekslingsstudent i Skivehus Rotry club. Jeg får dog ikke æren af at bo sammen med Yuhei, det gør min familie dog, da han fra den 1 december bliver en del af familien i Hejlskov. Han er en virkelig sød og utrolig imødekommende.

Værtsfamilie, counsellor, blazer, pins og visum

Jeg rejser her den 12 August kl. 16.50 til Mexico, jeg skal mødes med de andre 15 udvekslingsstudenter, som også skal til Mexico, i Karup lufthavn, som selvfølgelig er mit rejseteam. Vi har en rejseguide, ved navn Thomas, som skal følge og guide os hele vejen frem. Vi skal flyve fra Karup til Munich, derefter fra Munich til Mexico city. Når vi når frem til Mexico city, skal jeg selv på et andet fly mod Leon, lufthavnen Baijo, hvor min værtfamilie vil stå og tage imod mig.

Jeg skal bo i staten Guanajuato, i byen Leon. Det ligger ca. 400 km nord for Mexico city, jeg skal bo i Leon i gennem hele mit udvekslingsår, dog ved forskellige familier, jeg ved endnu ikke hvor mange forskellig værtsfamilier jeg skal bo ved, men det bliver mellem 2-4. 

Marianaa 17 år, Marla 16 år, Paco værtfar, Sara værtmor og Sara 18 år

Jeg vil lige starte med at sige, det er ikke en skrivefejl at både min værtssøster og mor begge hedder Sara, det var for mig også meget svært at forstå i starten. Jeg skal ikke udtale mig om, om det er meget naturlig i Mexico, ellers hvad årsagen er. 

Jeg har haft kontakt med min første værtsfamilie siden jeg den 6/2-14, hvor min værtsøster Marla kontaktede mig på min mail. Marla rejser selv på udveksling til Frankring d. 5 august, så jeg kommer ikke til at bo med hende i løbet af mit udvekslingsår. 

Marla og jeg har snakket og skrevet dagligt, og i den forbindelse var hun meget opsat på, at vi skulle nå at møde hinanden. Så hun skrev pludselig en dag, om jeg havde lyst til at rejse før tid, for at tage med dem på ferie i Mexico, det ville ca. have været omkring den 12 juli i stedet for, men eftersom jeg blot sluttede omkring 14 dage forinden på efterskole, syntes jeg virkelig det ville blive for hårdt. Det var Marla selvfølgelig ked af at høre, da hun meget ønskede at vi kunne nå at møde hinanden. Så jeg har lovet at komme tilbage, så jeg kan møde hende og komme tilbage, til at det jeg skal ned og opleve. 

På billedet her ser I min counsellor, Francisco Vinicio Plata Olgui. Jeg kender endnu ikke så meget til Francisco, udover min værtfar, Paco, sagde " he´s very nice". Men han udtrykker i hvert eneste mail, at han virkelig ser meget frem til møde mig ,og at jeg skal have en rigtig god rejse derned, og ikke mindst, at jeg trygt kan kontakte ham, hvis der skulle være noget. En personligting ved jeg dog om Francisco, han samler på tallerkner fra alle de udvekslingsstudenter han har været counsellor for, så jeg regner med at tage en Royal Copenhagen tallerken med til ham, så bliver det heller ikke mere dansk !! 

Han har også snakket om, at med det samme jeg har fået pakket ud, vil han meget gerne tage mig med til et virkelig flot sted, hvor de skulle have rigtig godt mad, så det lover allerede godt! 

                 

Rotary, som er dem jeg rejser med, de har en slags for uniform. Det består af en polo t-shirt og en blazer, hvor det er hensigten at vi skal have den på til rotarymøder i vores værtsklub og andre rotary relaterede angermenter. Og så bytter man det vi kalder pins, som er det I kan se et billede af. Hvor det er meningen at jeg skal bytte mine pins med andre udvekslingsstudenter, og komme dem på min rotary blazer, som en form for minde fra alle udvekslingsstudenter rundt om i hele verden. 

Jeg modtog den 25 Juli min GF (guarantee form), det er de samlede papir der skal til for at søge visum, som bekræfter min tilladelse i Mexico. Jeg begyndte efterfølgende at søge, det viser sig så, at der mangler et papir fra min skole i Mexico, det stopper lige nu hele processen og derfor har jeg endnu intet visum, og som det ser ud nu, kommer jeg ikke afsted den 12 august. Jeg har så selv på egen hånd kontaktet min værtfar, som kæmper med at jeg få det manglende skolepapir. Så de sidste dage har være en daglig kamp for mit visum med ambassaden.