Månedsbrev for januar

Nyt år, ny start, nye oplevelser og ikke mindst nye tider. Det er en smule trist allerede at skulle skrive på månedsbrevet for januar, efter hvad mine erfaringer siger mig, at fra jul til sommerferien altid går alt for hurtigt! Men jeg vil tage mig et par dybe indåndinger og suge alt til mig, selvom jeg til tider tvivler på, hvordan jeg helt nøjagtigt skal bære mig ad med det.

Men det nye år startede helt forrygende for sommerpigen, da jeg går ind i januar med omkring 20 grader dagligt, dog i morgen- og aftentiderne er det en del koldere, men midt på dagen er det bestemt muligt at gå i shorts.

Den 6 er det rosca de reyes som er et rund brød/kage. Ka­gerne kunne både købes hos bageren, i det lokale supermarked men også i lyskrydsene, hvor selveste de tre visemænd, også kaldt de hellige tre konger, render rundt, da hele traditionen omhandler de tre visemænd, da det med at fejre med dette brød/kage er, da de tre visemænd kom med guld, røgelse og myrra. Men dette her brød/kage er ikke bare et ganske almindeligt brød/kageting, fordi indeni gemmer der sig en ”hvid baby”, som er lavet ud af plastik, og som selvfølgelig skal forestille at være Jesus barnet, som man har fundet. Jeg skal ikke udtale mig om, om det kun er i min familie det er sådan, men dem som får det her barn, skal betalte for tacos den 2. februar, da endnu en helligdag venter, så dem må I høre mere om når vi kommer til februar.

Samme aften kommer man en sko under juletræet, så det gjorde min værtsbror og jeg selvfølge­lig, fordi samme aften skriver man en ønskeseddel og sender den op i en ballon. Det var dog kun mine små fætre og kusine som gjorde det, men så næste dags morgen skulle der gerne ligge en gave fra de tre vise mænd. Og rigtigt nok havde de tre vise mænd været forbi med en pyjamas, som var proppet i mine sure tennis sko, og så var jeg så heldig at den også var pink, som jo er min ”yndlingsfarve”, så jeg skulle nok have skrevet en ønskeseddel, haha.

Men januar betyder også skolestart, men efter en ferie på mere end én måned var jeg også ved at være klar til at se alle igen. Så den 12 januar var skoletasken pakket, og dagen startede ikke længere klokken 1 om eftermiddagen, men med en alarm 7:00 om morgenen. Skoleforløbet her er rimelig anderledes i forhold til i Danmark, da de køre efter semestre, så her efter ferien var det andre klasser og fag end vi havde vænnet os til før ferien, nu står hverdagene på selvfølge­lig spansk og derudover, kemi, trigonometri (mit yndlingsfag), litteratur og økonomi, og det skal siges, at alle mine klasser er på spansk, men det er heldigvis ikke det store pro­blem længere. Derudover er mit danseteam startet igen, og jeg har lavet en træningscentedate med en udvekslingsstudent, da vi ønsker at få smidt nogle af udvekslings- kiloerne, da der venter i marts en tur som kalder Ruta Maya, som er en stor bikini rejse og det er pt ikke lige den form vi er I. Angående kiloerne, så må jeg siger, at jeg ikke har nogen ide, da ingen af mine værtsfamilier ind til videre har haft en badevægt, jeg kan også vende den om og sige, at det nok er til min held, da det ikke er alt tøj som længere sidder som det ville havde gjort for at halvt år siden.  

Den 15. var det min værtsmors fødselsdag, så den 14., som var en onsdag, har vi altid familie middag og der havde min værtsmor og jeg inviteret udvekslingsstudenten fra Italien med hjem til middag, da hun var den første udveksling student i deres hus. Det endte med, at hende udvekslingsstudenten overnattede i mit hus, og næste morgen var vi stået ekstra tidligt op for kunne nå at synge fødselsdagssangen på hele tre forskellige sprog. Efter skole var det hurtigt hjem og skifte trøje og på med lidt deodorant og så gik turen ellers på hendes favorit restaurant. Det var ikke fordi det var nogen stor fest, det var blot mine værtsforældre, min værtsbror og så jeg, men det skulle ikke stoppe min festglade familie i lidt af en fest, da familiemid­dagen endte op med, at vi sad på restauranten fra 15-23.30. Da min familie bliver ved med at spørge for mere at drikke. Og jeg skal hilse og fortælle, at det var ikke fordi der var en helligdag eller andre former for feriedage efter, nej, det var en dejlig ganske normal skole­dag, der ventede, så alarmen klokken 7 i morgen var ikke umiddelbart min bedste ven ..

Samme dag havde min værtsmor planlagt en tøsedag inden vi begge skulle i byen fredag aften, min værtsmor havde en fødselsdagsmiddag med en veninde og jeg havde en surprise fødsels­dag, og derefter en reunion med en par venner. Så efter skole hentede hun mig, så tog vi på sushi restaurant, derefter til frisøren, hvor vi fik hele turen med hårklipning, lavet negle og fik vi også begge sat hår, og inden vi kom fra salonen var det hjem og klæde om, og så begyndt den næste fest ellers. I må bestemt ikke tro, at jeg klage mig, da jeg elsker at skulle en masse. Bare spørg mine forældre.

Den 16 var vi ikke længere 6 udvekslingsstudenter i Leon, men nu 7, da Isobel fra Australien landede i Leon om natten den 16. Vi var dog ikke ude i lufthavnen for at tage i mod hende, da det ville blive utrolig sent på grund af fly forsinkelser. Så vi mødte hende for første gang den efter følgende mandag, hun er en meget åben, imødekommende og ikke mindst altid fuld af energi.

I familien har vi det der kaldes granja, som er et fælles familiehus, hvor der kan holdes fester og andre festlige arrangementer. Denne gang skulle der fejres min værtsmors fødselsdag, hun havde invitere en flok venner og det samme have min værtsbror og jeg også, dog efter vi havde spist tog min værtsbror og hans venner på natklub. Ellers så fortsatte aftenen med mexi­cansk musik, mad og ikke mindst en god flok venner, dog klokken 11 i aftenen havde vi fået billetter til en 4D film, dog inden alle kom ind og fik fundet deres sæde og selvfølgelig plus lidt ”mexicansk tid” så filmen begyndte først omkring 12, og efter en lang uge, så gør et blødt biografsæde ikke så forfærdelig meget godt, så hjælper det ikke lige frem når man ikke er til fantasy film, så på trods af, at jeg var en kludedukke, der blev sprøjtet vand i hovedet af mig, det var en funktion som bankede mig i ryggen, så sov jeg bare lige så sødt filmen væk efter de første 20 minutter.

Den 20. januar, havde alle vi udvekslingsstudenter fået fri fra skole, det var dog ikke for at sove længe eller for at have en hyggedag hjemme, nej, for den 7. januar startede en kæmpe form for byfest, det er dog ikke som vi kender dem hjemme i DK. Dette er nemlig en del større og så varer den en del længere, jeg kender ikke til den nøjagtige dato, men det fortsætter også et stykke ind i februar. Men mandag den 20. havde Rotary taget os ud af skolen og taget os med til ”la Feria” som er navnet på byfesten, vi skulle nemlig hjælpe til i en Rotary bod, som solgte sko, busker og så skulle vi også hjælpe til i en tombola. Da vi var færdige med at hjælpe til var det tid til at spise til middag, og da alle i familien havde haft en travl uge, var der ikke rigtigt noget mad i huset, så vi tog på restaurant og nød hinandens selskab.

Den næste dag efter skole, havde alle os udvekslingsstudenter i Leon, planlagt at tage til La Feria igen, da La Feria både består af masser af små boder, med det hele, masser af mad (det skal så siges, at vi udvekslingsstudenter ikke måtte spise i de åbne boder som der ellers var en del af, da der er masser af bakterier, som sådan nogle europære som os ville blive rigtig syge af) og ikke mindst en form for tivoli, med en masse forlystelser. Så efter skole tog vi dertil , hvor vi spiste og efterfølgende gik målrette mod forlystelser i den brændende middagssol, hvor der selvfølgelig blev grinet og skreget en masse. Og klokken 6 havde vi fået VIP billetter til en skøjtekunst fremvisning. Jeg har aldrig set noget så smukt!! Det var utrolig gennemført og utrolig elegant, jeg har virkelig aldrig set noget lignende, det var desværre ikke tilladt at tage billeder eller video, så jeg kan desværre ikke dele denne fantastisk oplevelse med jer. Og klokken 8 kom min værtsfar efter mig, og så var der ellers heller ikke mere energi tilbage denne dag. Men det var ikke fordi at festen i La Feria stoppede, fordi jeg bor nemlig ikke mere end 2 km væk, og når man har sengen ved vinduet, så fortsætter festen, og gentages hvert ene­ste aften, så jeg er efterhånden ved at være rimelig tæt af at falde i søvn til højt musik … Men det må man jo tage med.

Og præcis en uge efter min værtsmors fødselsdag, var det tid til at gentage festen, da hendes mor, altså min værtsbedstemor havde fødselsdag denne dag. Det blev dog heldigvis ikke en gentagelse, på trods af, at det var på samme restaurant. Men fra de først ankom til de sidste fik fundet tid til at dukke op også var den første time allerede gået, og efter en lækker middag, tog jeg med min fætter på 19, som kørte mig hjem, så jeg kunne få lavet mine lektier.

Rotary havde planlagt en lørdag aften i Guanajatro for alle udvekslingsstudenter i Loen, Guanaja­tro og Lagos plus deres værtsfamilie. Aftenen startede med en rundtur rundt i Guan­jatros små gader fulgt af marathi, hvor der både blev sunget, danset og fortalt en masse histo­rier. Efter en times rundtur i smukke Guanajatro var det tid til at få fyldt maverne, og jeg skulle selvfølgelig have min mexicanske livret enchiladas, som består af en taco dybet i salsa, med kylling indeni, og så med lidt ost og bønner, absolut det bedste. Og omkring 12 tiden, var det tid til at tage hele vejen hjem, på omkring en time.

Den 29. havde Deborah, en udvekslingsstudent fra Italien fødselsdag. Og selvom det er en tors­dag så skal det jo også fejres, så først var meningen, at vi skulle på natklub, men da Rotary her er meget strenge med reglerne, måtte vi finde på noget andet kun 1 dag før, så værtmoren til Deborah sagde, at vi kunne tage hen i det lokale center og spise aftensmad sammen. Jeg havde nok lidt for meget medfølelse i at det ville være så trist, altså natklub eller fastfood i det lokale center. Så jeg snakkede til min mexicanske venner og bad om hjælp til at planlægge en surprise party for hende, så torsdag efter skole tog jeg med hende hjem, for at sørge for at alt ville gå efter planen. Jeg havde hele dagen løbet frem og tilbage fra min vens bil og for at købe, chips, kage og alt det der nu skal til. Så efter jeg havde fået hende taget med til frisøren, hvor vi fik ordet negle og hår,  derefter proppede vi hele bilen op med alle udvekslingsstudenterne og så var vi klar til ”aftensmad i det lokale center” og i stedet for at køre til centeret, tog vi hende til et festhus, som en af mine venner har, og da vi når frem står der en masse af hendes venner og råber surprise!!! Så på trods af en masse stress, så lykkedes alt, og det vigtigste af alt, hun havde overhovedet ikke regnet med det.