tirsdag den 16. december 2014

Min nye adresse

Jeg bliver lige nød til at gøre opmærksom på min nye adresse da det er meget indviklet og det skal være meget præcis for at pakken kommer frem. Så hvis nogle skulle på lyst til at sende noget så skriv helst alt dette, så vi er sikre på at den kommer frem.

Line Olesen 
Arroyo de las liebres #604-A
Col. Punto Verde
Codigo Postal 37298 
Tlf. (477) 1 147333
León, Guanajuato 
México

mandag den 15. december 2014

Månedsbrev for November


Jeg vil starte mit månedsbrev ud med at sige, hvor jeg er bare overdrævet glad for at have fået denne chance. Jeg nyder og møder hvert eneste dag med et kæmpe smil, jeg må indrømme at der er ved at opbygge sig en lille mexicaner indeni mig, ikke bare fordi at jeg ELSKER mexicansk mad, men også fordi at nok lide har fået den lidt over kærlige sind med kram og kys, som i mine øjne virkelig beskriver meget den spanske kultur. Så bare vent bette bror, du kommer sådan til at elske mig når jeg en gang får lyst til at vende hjem, selvom det nok ikke kommet til at afhænge af det. Dette har været endnu et måned som har budt på meget, så jeg håber at alle jer derhjemme nyder godt af at følge mig, da jeg har simpelthen så meget at fortælle, dog er tiden lidt min fjende for tiden, som alle jer der hjemme nok kender til her inden julemånedet.





Jeg gik ind i dette måned med at fejre halloween, som er en stor højtid som fejres med maner. Og der er mange festlige lejligheder som havde åben dør på denne festlige aften, det vil sige at jeg tror jeg var inviteret til omkring 8 forskellige halloween fester, jeg valgte dog at taget til den samme som min ældste værtsøster, som var en stor fest for hendes skole. Taget i betragtning af at jeg ikke rigtig kendte nogle, fik man hurtig opbygge nogle venskaber når der er en flok fulde mexicanere og en ”Blondie”. Jeg må indrømme at den der med at man bliver set med lidt andre øjne bare fordi man er ”blondine” med blå øjne, denne har jeg nok ikke helt vendt mig til i nu. Men som jeg er åben og imødekommende så skal det da ikke skille os ad, men man skal tage sig mine forbehold.

Jeg sidder og spiser til middag en ganske normal dag efter skole med min familie, og der spørg min værtsmor mig så om det er i orden at min værtsøster Mariana og hendes søster der er i Frankrig, kan komme og besøge mig i Danmark i sommerferien, da min første værtsfar vil rejse i Europa og arbejde denne sommer. Så det er bestemt noget jeg ser frem til, da jeg efterhånden nu også har fortalt dem en masse om mig hjem, familie og venner. Så jeg håber I vil tage godt imod min nye familie.



Jeg må indrømme at dette havde jeg aldrig troet jeg skulle gøre, for det er SÅÅÅ LANGT fra noget jeg ville havde gjort hjemme i Danmark. Det hele startede med at min værtsøster nævnte for mig at hvis jeg ville gå model, så ville jeg gå for nogle som specialesyede tøj, det ville jo sige at jeg selv kunne designe min egen kjole. Så selvom min pigedrøm ikke er at gå model, så blev jeg alligevel overbevist med sådan en lille selvdesignet kjole, derudover ville alle pengene gå til de fattige, så jeg fik fundet min indre ”model” frem og ellers bare kaste mig ud i det. Så på dagen blev jeg hentet fra skole klokken 13, og så var det stresset mod frisøren for at få sat hår og lagt make up, og det skal siges at det tager tid når man er fem piger og kun en frisør. Selv mode opvisningen gik over alle forventninger, jeg fik passeret den 1 meter høje scene i en lidt for selvfed gangsart vi havde lære mandagen før.



Den 7 november var det den årlige internationale luftballon festival, som er fra fredag til mandag den 17 , det er dog ikke helt som skivefestival, hver morgen klokken 7-9 bliver der sendt omkring 250 luftballoner op i alle jordens farver, former og figurere. Og så om aftenen sendes der en form for en lille luftballon på som der sættes ild til og på grund af CO2’en flyver den opad, jeg kender ikke lige til navnet på den, derudover så hver aften klokken 10 kom der en mexicansk kunstner, ikke fordi det var nogle jeg kendte noget til ;) men det er virkelig noget af det smukkeste jeg nogensinde har set, men der var så også en mere mørk side af festivallen for der var en meget tung lugt af , som er et meget velkendt stof i Mexico, bare når du kom hjem lugtede du langt væk af det.


Men dette måned har også budt på den største forandring ind til videre, for mandagen den 24 var det nemlig tid til at skifte familie, det er nok en af de ting man godt er klar over, men ikke helt forstår alligevel. For i mine øjne, før jeg flyttede, var familien Röel i mine øjne min mexicanske familie, jeg har bundet mig så meget til familien, da det ligesom var der at jeg fandt min trykke rammer og mig selv.  Men dagen jeg nok havde lukket lidt øjnene for kom nu alligevel, jeg troede dog dagen havde været to dage inden, altså om lørdagen, da det var det min værtsmor havde fortalt mig, det er det jeg kalder (mexican style) altså mexicanske stil. Så jeg pakkede alle mine ting fredagen formiddag, jeg havde kun lagt et par bukser og en bluse til side, ellers var alt andet proppet tilbage i kufferten og en del bæreposer, da der er alligevel er kommet en del til siden jeg ankom. Men fredag havde planerne ændret sig til mandag, det der blev taget en del op igen.
Men mandag kom også, så jeg blev hentet klokken 1 af min første værtmor, som det hedder nu, vi fik proppet alt tilbage i kufferten igen og efter middagsmad med familien og min værtsbedstefar og et lille familie billede, så gik turen ellers mod rotary klubben vores alle os udvekslingsstudenter stod på række lige så spændt og nervøse. Jeg er som sagt en meget følsom pige, så jeg stod på parkeringspladen og tuede, og det skal siges at jeg var den eneste udvekslingsstudent som gjorde det, men at se min værtsøsters triste ansigt og høre min første værtsmors lykkebringende ord det var alt for følsomt for mig, så det endte i en masse tåre og alt for længde kram. Og så var det ellers ind i bilen til min næste værtsfamilie, som udelukkende snakker spansk dog forstår min værtsmor en smule engelsk, jeg har nu også en værtsstorebror på 20, han taler selvfølgelig engelsk, men som så mange andre mexicanere så er de meget generte for at tale.
Min nye værtsmor, værtsfar og jeg vi tog først et stop på starbucks, hvor vi fik os snakket igennem lige fra himmel og jord på spansk, jeg var person meget glad for at vi fik os sat ned sammen og kom ind på hinanden, og ikke at vi bare kørt hjem og gik i hver vores rum. Men dette var bare begyndelsen på min først dag hos familien, vi snakkede både med en kok om en julefrokost og vi var på et hvidevare lager, og så sluttede vi ud med tacos!! Mums. Og ellers var det bare hjem og få vendt kufferten på hovedet igen. En anderledes men god dag.

Her onsdag den 26 fik vi en form for læseferie da vi har eksamener her inden vi kan gå på ferien, min første eksamen er her den 1 december og min sidste eksamen er den 7 december, og så venter der ellers ferie. Jeg må nok indrømme at min læseferie har nu mest budt på fester med min værtsbror og familie hygge med min værtsmor da hun ikke som sådan arbejder. Min værtsbror er tro at 20 år gammel, og man skulle måske tro at han ikke ville have så meget med en lillesøster at gøre, men vi konekter bare rigtig godt, eksempel var alle os 4 ude og shoppe, for min værtsbror skulle finde en jakke, og vi gik for os selv og han prøvede alverdens grimme jakker, jeg har dog ikke fået lov til at dele alle de skønne billeder med jer.. Men i kan lige tro at jeg fik grinet en masse.
Men nok snakke om hvor glad jeg er og hvor fantastisk min nye familie er, for jeg må heller komme igen med at studere til især min spansk eksamen.

Til familie som også læser med, intet nyt er godt nyt, tro mig.