Månedsbrev for december

Først og fremmest vil jeg sige glædelig jul og godt nytår, selvom det jo er ovre for jer inden jeg bliver færdig med at skrive om endnu et fantastisk måned her i Mexico. Jeg må indrømme at jeg ikke forstår at jeg allerede er så langt i mit år, men det er ikke en trist pige som skriver hjem her i julemåneden med hjemve, især ikke fordi hun savner det kolde vejr og alt for mange julefrokoster, hun savner selvfølgelig sin familie, men hun har fundet en rigtig fin erstatning dette år og så minde det mexicanske vejr mig nok heller ikke så meget om jul, så det hjælper nok også en smule på det, jeg må faktisk indrømme at jeg ikke engang kan forstå at det er jul. 

Jeg gik mandag den 7 på ferie, efter at have afsluttet mine eksamener. Hvor jeg overraskende nok bestod en klasse selvom jeg må indrømme at jeg ikke helt kan forstå det, men det var selvfølelig en god bekræftelse i at mit spanske er i fremgang, men jeg kæmper nu stadig lidt med det. 

Efter jeg har skiftet familie har jeg skulle vende mig til nogle nye hverdage, hos min første værtsfamilie var vores fælles middag hver dag klokken 3, der hvor familien samles og den byder man ikke ofte. Hverdagene hos min nye familie står på at hver mandag har min værtsmor en strikkeklub, med hendes veninder, så hvis jeg ikke har nogle planer mandag aften tager jeg normalt med hende. Derudover så hver onsdag samles vi med hele min værtsmors familie til middag og fredag til middag tage vi altid på restaurant og nyder hinanden selvskab. Så derudover kan jeg planlægge mine dage lige som jeg ønsker, som for det meste går med min danseklasse, de andre udvekslingsstudenter og ikke mindst alle mine nye venner.

Her I Mexico, gør de som altid meget ud af alle former for begivenheder, jeg har før været til en fødselsdag her i Mexico, men når man har fødselsdag i december gøres det til en større fest end ellers, alle os udvekslingsstudenter her i  Leon var blevet inviteret til Lagos, som er en by cirka 1 times kørsel væk, da en udvekslingsstudent fra Tyskland havde fødselsdag. Vi startede med traditionel mexicansk middag, og når fødselsdagskagen kommer på bordet, skal fødselaren selvfølgelig have det første stykke, det foregår bare sådan at man tager en bid og i samme øjeblik presser de nærmeste omkring hele hovedet på fødselaren ned i lagenkagen, lige hvad det angår er jeg så glad for at jeg ikke skal fejre min fødselsdag her i Mexico. Efter vi havde foderet os godt op med kage, så kom der en limousine efter os, hvor vi sad halvt oppe på taget og blev kørt rundt i Lagos og midt inde i byen skulle vi over i ”festbussen” som spillede højt musik og så vidt som det nu er muligt, så blev der også danset en helt del. Og da vi kom tilbage var bordet fyldt op med klassisk mexicansk julemad og gotter, og inden aftenen kunne slutte, skulle vi have det de kalder ”posada”, hvor vi sang nogle sange, mens jeg og fødselaren stod med Josef og Maria, mens de ellers sang på fulde strål omkring os. Efter det var det tid til at slå med en kølle på en pinata, så længde man har bind for øjnene.

Fra den 14-18 gik turen til byen, Puerta Vallarta, som også her kaldes for standen. Dette er vores anden udflugt med Rotary. Vi kørte natten mellem torsdag og fredag da det er en køretur i bus på omkring 10 timer, da vi nåede frem fredag morgen tjekkede vi hurtigt ind og hoppede straks i sommertøjet, og så startede den første udflugt ellers, vi skulle om bord på et lille skib, som lige kan have os alle om bord. Denne bådtur bød først på at vi skulle ud og snorkle, det er normalt ikke lige mig, men dette er mit år og der skal prøves nogle nyt ting og overskrides nogle grænser. Men dette var ikke den eneste grænse som skulle overskrides, vi ankom nemlig derefter til et vandfald, eller der var et stykke vej fra vandkanden til selve vandfaldet, så du fik muligheden, at du kan tage turen på ryggen af en hest, endnu en af de ting jeg ikke er så vild med, men jeg fandt mig en forholdsvis rolig hest og så kom jeg ellers på ryggen af den, og det gik også helt uden ulykker.

Derefter byder resten af dagen på en stor mexicansk middag på hotellet, hvor der blev lagt op til dans og det hele.

Lørdag var afslapningsdag på hotellet, som både havde adgang til en pool, standen og spa, så det var det rene luksus! Om aftenen tog vi en tur ind til centrum for at købe lidt souvenirs i de lokale butikker.

Søndag tog en stor drejning for os I udvekslingsstudenter i Leon, da en udvekslingsstudent fra syd Afrika blev sendt på en taxa hjem, da det viste sig at han havde drukket alkohol på turen og da han i forvejen havde fået advarsel, så var det på en taxa hjem og det var ikke bare til Leon, men helt hjem desværre. Dette havde fundet sted lørdag aften, han var ikke bare kommet i kontakt med alkohol, men de drenge han havde siddet og drukket med viser sig at være en del af mafiaen, der skete heldigvis intet, men det er helt sikkert noget vi alle har lært af. Når en flok naive europærer kommer til en lidt anden kultur, jeg må også selv tilstå at jeg har gået med et lidt for naiv syn i forhold til hvad man burde, jeg går ikke rundt og er bange, men det giver alligevel noget til eftertanke, især når Rotary strammer reglerne, så giver det pludselig en større mening. Wow det lyd voksent!

Men til en begivenhed som gav et del større smil på læben, efter et hav af opkald til DHL på grund af en fejl i adressen, kom min længde ventede pakke fra familien, men det var ikke bare en pakke det viste sig at være den største overraskelse. Jeg havde nemlig skrevet hjem for at spørge til om jeg ikke havde en sød familie der ville sende mig en chokolade julekalender og en plade marabou (så savnet!). 

Så den 16 december blev det endelig tid til at hente min pakke hos det lokale DHL, så min værtsmor og jeg kommer ind hos DHL, vi giver pakkenummeret og får underskrevet nogle papir, og så kommer den største pakke ellers til syne, først tror jeg helt ærligt at det måtte være en fejl, men da jeg så kigger og der står Geert Olesen på toppen af den ellers enorme papkasse, så griber jeg ellers bare om den kæmpe papkasse på 22 kilo, og så er det hjem og få den åbnet! Jeg ville ønske at min familie kunne se mig i disse sekunder den papkasse skulle flåes op, det var som en 5 årig lille pige juleaften. Og der var ikke bare en julekalender der var hele 13 så familie og venner har også fået lov til at nyde godt af vores danske juletraditioner, men det er ikke alt, der var også min efterhånden traditionelle julekalender fra matas og det bedste af det hele, en pakke for hvert eneste i december med danske gotter og favoritter. Det var det bedste.

Og så har lille mor også været i køkkenet og sprede lidt dansk julestemning, da jeg har været ved at bage nogle lækre julesmåkager, det blev dog kun til vaniljekranse og pebernødder men familie og venner har nydt godt af dem. Så lidt julestemning kom der alligevel.

I stedet for julefrokoster, som vi gør hjemme i Danmark, så har vi det vi kalder en Posada, er hvor man starter ud med at hyggespise lidt, som står på mandariner og ellers forskellige former for chips, hvor efter vi synger nogle sange om de tre visemænd for i den katolske religion fylder de også en del. Efter at have sunget sat ild til stjernekastere, og så går den lidt vildere del af festen i gang da vi alle på skift skal have bind for øjnene og med en kølle ellers slå efter en pinata, men det er ikke lige som til fastelavn, for da pinataen er en del mere følsom står der en mand som sørge for at pinataen bevæger sig, og jeg skal hilse og fortælle at det er ikke det nærmeste jeg har prøvet, da du mest af alt bare står og danser med en kølle i hånden og bare forsøger på at ramme, efter der er kommet hul på pinataen og alle børnemaverne plus min er blevet fyldt med slik så skal vi have en traditionel middag som består af tamales som er en majs masse, som er blevet rørt sammen med noget kød og derefter pakket ind i skralden fra en majskolbe og så bliver det ellers kogt, super lækkert, og som en ellers traditionel julefrokost så er det tid til at vende hjem inden en forstoppelse.

Så til aftenen over dem alle, jeg har hele tiden forud for denne aften haft den indstilling at det ville selvfølgelig blive anderledes, men det er et ud af dem alle, så det skulle rigtig noget ikke blive noget problem. Vi skulle dette år op i bjergene i en sierra, som bare er et ganske normalt hus, og som altid så er det en del koldere i bjergene, så det kunne jo ikke blive så langt fra en dansk jul,

1.     Kulde

2.     En dejlig familie erstatning for dette år

3.     Danske julesmåkager

Det kunne ikke ligefrem gå helt galt.

Vi ankommer ind under aftenen omkring 7 tiden, får julegaverne undertræet og så byder forretten på noget røget sild og andre små appetizer, og inden vi kan begynde på hovedretten skal vi legen en lille traditionel leg, som går ud på at min værtsmors søster har skrevet på nogle papir stykke nogle familie navne og en masse interne ting og personer. Så på skrift viser hun et papir stykke over hovedet på en af os, vi har blot 25 sekunder til at gætte hvad der står på papiret ved hjælp af ledetråde, som resten af familien giver en, for mit vedkommen var det ikke det nemmeste da jeg blandet andet skulle gætte navet på et spil som en af mine fætre spiller, men vi fik grint en del og det må vel være det vigtigste!

Så den person der havde gættet flest skulle være den første til at give sin gave. Hvad gaver angår var det nok det der for mig var det mest mærkelige, her i familien gør man nemlig som de fleste andre, vi skrev nemlig forud for denne aften alle familiemedlemmernes navne plus hvad man ønsker sig ned på et lille stykke papir, krøllede den sammen og så trækker alle en som de så skal købe en julegave til, og hele pointen er, at vi kan ikke fortælle hinanden. Så når klokken er over 12, begynder julegave legen, en af mine fætre vandt den forrige leg, så han skal starte med at give sin gave, han beskriver personen og så ud fra det gættes der frem til hvem personen er, og sådan går det i ring indtil alle har fået sin pakke. Da det bliver min værtsfar tur til at give sin gave væk, forstår jeg godt at han begynder og snakke om en glad, smilende blond pige med blå øjne, der var ikke så mange om den pris, så det måtte være mig, så jeg bliver fuldstændig en tomat i hovedet, mens alle ellers kigger på mig åbne min pakke som var to trøjer og et armbånd min værtsmor selv har designet. Og så blev det jo tid til at jeg skulle give min gave væk, jeg havde trukket min lille fætter på 9, så jeg fik visket i øret at han godt kunne lide lid og at spille fodbold, og det kunne resten af familien heldigvis gætte det ud fra. Så det var en ny og meget sjov måde at give julegave på.

Men så var det også tid til hovedretten, der var nu ingen kartofler med brundsovs, til min store overraskelse skulle vi heldigvis have and, der var bare lige den mindre detalje at det var med spagetti og kødsovs … Og så slutter aftenen med at jeg så en gyserfilm med mine fætre.

Den 26 om morgnen tog min værtsfamilie og jeg med resten af min morsside af familien til Puerta Vallarta, som også kaldes ”stranden”, det tog omkring 6-7 timer i bil at komme fra ”kolde” Leon til det vi kender som sommerferie i udlandet. Ligesom vi derhjemme køber et sommerhus hjemme i Danmark, så er det meget naturligt her at man køber en form for et hotel værelse, som man så indretter som man vil, min værtsmor har 2 søstre og en bror, og min værtsfamilie og jeg boede med hendes bror og hans familie, mens de andre boede på et andet værelse. Og her begyndte ferielivet for alvor, da min nye værtsfamilie elsker fest, musik og tequila, så det var sent i seng og så sov til 13-14 tiden og så en times tid på standen og så begyndte den næste fest ellers. Til mit held så tager det meste af Leon til Puerta Vallarta i denne tid, det inkluderede heldigvis mine venner, som blot boede på den anden side af vejen.

Og som altid når man er på ferie så går tiden stærkt, så det blev også hurtigt den 31, også kaldt nytårsaften, nytårs middagen startede først klokken 10 om aftenen, så efter jeg havde taget et bad gik jeg i receptionen for at få internet. Og der bankede den berømte højtids hjemve lidt på, da familie og venner havde været søde at sende en sød besked, billede eller en video, så det var en lidt sørgelig Line det gik op på hotelværelset igen, og som de fleste der kender mig, så er jeg ikke den sværeste at læse når jeg er trist. Så da min værtsmor spørg om jeg er trist bryder jeg i tåre, det bliver heldigvis hurtigt bedre efter en masse familie knus og kærlighed. Efter maden går jeg på stranden med mine to ældre fætre og storebror for at se nytårsfyrværkeriet og så begynder dette åres nytårsfest med et par fulde fætre og bror i standen strandkanten. Og ved 3 tiden kommer mine venner tilbage fra centrum, hvor de havde fejret nytåret, for ønske mig et godt nytår, så aften endte nu alligevel meget godt! Men som min mor skrev til mig klokken 9 mexicansk tid, da jeg skrev ked af det hjem. Du skal ikke tænke på nytårsaftenen med dine venner herhjemme nu, den er ovre, nyd nu den der venter dig!!

Jeg undskylder den lidt forsinkede månedsbrev, det skyldes at jeg først er kommet hjem til min computer og internettet nu. Jeg håber at I alle har haft et lige så godt december måned som jeg. Et forsinket glædelig jul og godt nytår her fra Mexico.