Puha,
1,2,3… Ja hvis der er noget som køre rundt i mit hoved nu, så der det kun dage
som efterhånden fuldstændig forsvinder for mig. Men der ikke så meget andet at
gør end at suge alt til mig, og få det bedste ud af hvert eneste, selvom hvad
du møder. Dette måned har været fra den sødeste kærlighedsluft, til at jeg var
klar til at bestille min billet hjem. Den er ikke bestilt, bare rolig, der er
stadig mange eventyr der venter mig forud, det kræver bare nogle kampe som
nogle gange kan være svære og hårde at tage. Jeg er jo bare mig.
Jeg
har nu for første gang været til min først 15 års fødselsdag, som er en kæmpe
stor fest, for både familie og venner, nok noget hen af, som jeg også er ved at
planlægge, en 18 års fødselsdag. Jeg har en masse planer og ideer om hvordan
min 18 året skal være, så stor så muligt, men jeg lover jer for at en 15 års
fødselsdag i Mexico, kommer jeg aldrig til at slå. Jeg vil næste opfordre jer
til at søge på Youtube for en video, hvor I kan se hvor store sådan en fest
rent faktisk er ! Den 15 åres fødselsdag var ved en kusine til min bedste ven,
som havde fået love til at invitere sine nærmeste venner, så jeg tog af sted
med mine gode venner. Vi mødtes i min vens hus og gjorde os klar, og omkring
klokken 9 tog vi ind til festen, jeg var blevet forberedt på inden at jeg
skulle være formelt klædt på, så jeg kom i en fin kjole og mine venner i
jakkesæt, så vi lignede mest af alt nogle som skulle til et bryllup, det skal
så siges at fødselaren skal også have en utrolig stor og flot hvid kjole på,
efter min mening var det lige som en brydekjole. Og som forventet af en
mexicansk fest, så blev der danset hele natten lang, og det skal siges at min
mexicanske venner også udnyttede, for det var jo en god måde at komme tæt på
nogle veninder, haha. Da benene blev trætte endte aftenen også for min venner
og jeg.
Fra
den 7 til den 10, var der en Rotary udflugt til Mexico city, så klokken 3 om
natten den 7 skulle vi med en bus fra Leon, de vi kom fra til Mexico City,
startede første dagen med at vi skulle i six flags, som er en enorm og vildt
med forlystelses park, og efter ikke at have sovet så meget, var det nu nok og
den bedste løsning på første dagen, og som de der kender mig godt, hvis der er
noget jeg elsker så er det vilde forlystelser, og ved omkring 14 tiden mødtes
vi alle for at spise sammen, hvor der også blev aftalt at der var en
forlystelse der hedder ”…..” som vi alle skulle op i, og på den måde havde
taget et fælles billede. Jeg gik hele dagen med tre skønne dansker Julie, Niels
og Emil, og selvfølgelig da solen ikke var lige så varm længere, fandt Niels op
at vi skulle ud i en forlystelse med vand, det var en af dem der som er en
rundcirkel hvor man sidder omkring 8 mennesker i. Jeg skal så hilse og fortælle
at den ikke som vi kender den hjemme fra i Danmark, ganske vidst bliver man
altid våd i sådan en, men vi var alle sammen fuldstændig gennemblødte … Da du
både kom ind under et vandfald og alle mulige andre vandformer, jeg var våd
selv til det inderste. Det værreste af det hele var bare at vi aldrig nåede at
blive helt tørre.. Og så blev det tid til at vi alle skulle op i ”….” der var
desværre en helt masse kø, så vi sad både på jorden i vores våde tøj og så også
en enkelt på hegnet som jo danner køen, eller det nåede Julie ikke rigtigt, for
i det sekund Julie ligesom tager fast i hegnet og vil op og sidde glider hendes
fødder igennem hegnet, hun siger så selv at det det sortnede for hende, så hun
tager med hovedet og skylderen først ned i det hårde beton gulv. Alle begynder
selvfølge at tale i hende, hun begynder at græde, men i situationen var jeg
virkelig bange for at hun havde fået en hjernerystelse, da hun begynder at
snakke til alle på dansk, men som det fleste andre danskere, ville hun gerne
bare væk fra alt opmærksomheden, jeg får så ikke lov til at gå med hende, da
hun skal på et lille sygehus i forlystelsesparken. Så efter at have været oppe
i forlystelsen med alle udvekslingsstudenterne går vi alle ud til bussen, hvor
jeg har fået af vide at hun skulle være. Men det var hun selvfølgelig ikke. Hun
kommer så et stykke tid senere, hvor en fra Rotary kommer og siger at Julie
ville gerne hvis jeg kunne tage med hende. Da vi når frem til hospitalet,
melder de første problemer sig allerede, hun skal på toilet, og hvordan gør man
lige det kun med en hånd!!? Men vi er heldigvis begge efterskole mennesker, så
det var nu ikke det største problem. Da hun skulle ind og tjekkes, måtte der
kun følge en med hende ind og det gjorde en dame fra Rotary, så jeg ventede
uden for sammen med en mand fra Rotary. Men allerede kort tid efter opstod der
et problem da der skulle forklares hvad der var sket, så vi fik tilladelse til
at jeg kunne komme ind og oversætte. Så det må I godt være lidt stolt over, det
der var sket var at hendes skylder var gået afled men tilbage igen og heldigvis
ingen hjernerystelse, så efter en krig på hospitalet var klokken blevet 12 om
natten, og så sluttede vi aftenen/natten af med at spise på en restaurant med
alle fra Rotary. Eftersom Julie havde brug for meget hjælp havde vi fået
planlagt sådan at vi skulle på værelse sammen. Næstedagsmorgen var hård da
dagen startede allerede klokken 7 om morgenen, de kommende dag stod på at vi
var ude og se på museumere, en del ting fra maya tiden og pyramiderne og ikke
mindst var der også lidt til at shoppe og efter en lidt trættende tur på grund
af omstændighederne gik turen hjem igen tirsdag den 10. Det skal siges at efter
Julie kom hjem til sin egen by var hun forbi hospitalet igen, da hun var
begyndt at blød ud af munden, det skyldes at hun havde flækket hendes kindben,
så hvis det ikke har flyttes sig inden 6 ugen skal hun ikke opereres, men hvis
ja, venter der hende desværre operation.
Som
februar er kendt for her i Mexico, kærlighed, som nævnt i tidligere
månedsbrevet, så bliver der altid gjort en helt del ud af højtider og ligne. Og
som vi alle kender til, Valentines dag var jo den 14 Februar. Men her i Mexico
begyndte de allerede med at varme op 2 uger før, der blev spillet
kærlighedsmusik og alt på skolen, men det er langt fra det eneste, der var
nemlig en lille bod, hvor man kunne købe en lille overraskelse/gave til sine
nærmeste på skolen, der var mulighed for at bestille en hjerte slikkepind, en
rose, en hjerte ballon eller noget hen af mariachi, altså en lille sød
kærligheds sang. Jeg skal ikke udtale mig om, om det skyldes min lide for
danske kultur jeg har for meget inde under huden, men jeg kunne ikke lade vær
med at tage lidt pis på det, så jeg bestillede selvfølgelig lige sådan en lille
sød sang til mine nærmeste venner, da jeg personlig ville have blevet virkelig
flov, og syntes det må have været utrolig pinlig at skulle op og stå foran hele
menes der kom en sød kærlighedserklæring igennem en sang. Det skal siges at den
13 februar, denne fredag i skolen tiden gik der en folk mennesker rundt og
forstyrrede undervisningen for at give gaver, kærlighedserklæringer og
lignende. Så hele dagen giv alle rundt med et hav af blomster og lignende. Jeg
fik selv 5 roser, 2 slikkepinde, en ballon og nogle breve, så selvom jeg har
grint meget af hvor meget de nu gør ud af det, så må jeg alligevel indrømme at
det er lidt sødt!
Og
den 14, havde mine venner og jeg en Valentines date, i en af mine venners hus,
så nu har jeg også prøvet det.
Jeg
har været igennem en del rod med Rotary, i forbindelse med at Anneli, ønskede
og se mig, og der ved op stod der mange misforståelser, ubehagelige situationer
og ikke mindst et flamme hav af følelser. Så det har selvfølgelig også fyldt en
del af mit måned, i situationen var jeg klar til at tage en flyver hjem, men
som tiden tager det, så lære man også en helt del. Men nok om det.
Den
19 til den 24, kom Anneli sammen med Norma, som er Kikis mor, og hvis der er
nogle der ikke kander ham eller ikke har stiftet bekendtskab med ham, så var
han en udvekslingsstudent for 2 år siden fra Mexico, i skivehus Rotary klub.
Den 19 da Anneli og Norma ankom besluttede min værtfamilie at det skulle vi ud
og fejre på en restaurant, det var så ikke bare en hyggelig middag, men mærmere
en overnatning, de vi først tager hjem en torsdag aften klokken 3. Næste dags
morgen tager vi så ud og shopper, først i det der kaldes outlet, som er nok 200
sko butikker på samme sted, og selvfølgelig til en rigtig god pris. Derefter
fortsatte vi til Down Town, som skal siges kun at være fattige folk, da at er
utrolig billigt. Vi tog til den del hvor der er ledder, da det er en stor vare
her i Leon, og fås derfor til en rigtig god pris, det vil mene at du kan købe
en ledder jakke til blot 300 kr. en 100 % ledertaske til 150, og hvis ikke tror
mig, så er I velkommen til at tjekke Annelis kuffert hjem. Men som den drama
queen , hun jo er så skulle hun jo gå hen og få det dårligt ind underaftenen,
hvor et Rotary medlem havde inviteret os på middag. Det var desværre ikke bedre
lørdag morgen da det var meningen at Normas onkel ville komme og tage os med
til Guanjatro og San Miguel, Så som aftalt tog Normal med hende Onkel, og i
stedet tog Anneli og jeg en tur til doctoren, hvor hun fik udleveret et halvt
medicinskab til de kommende dag. Og så skal det jo siges at hun kun måtte spise
noget bestemt mad, men af eller anden grund fristede min pizza og søde sager af
lidt mere. Så Anneli og jeg tog et par dage i sengen, med danske film og
gotter. Mandag da jeg var færdig i skolen, to vi ned for at se lidt mere af
down town, det skal siges at jeg tror vi alt i alt sammenlagt købte 18 par sko
og 7 takser. Tirsdag, var det så tid til at sige farvel igen, så efter skole
tog vi ud i lufthavnen, hvor Anneli og Norma først tjekkede ind og så var det
tid til en sidste middag. Og ja, så var tiden inde til at sige farvel efter
nogle uforglemmelige dage.
Til
den sædvanlige familie middag, ville jeg for første gang hilse på min nye
værtsfamilie, da jeg skal skifte lige her inde i det nye måned. Det var dog kun
min værtsmor, bror og søster som havde tid, men efter en lille hyggelig snak om
hvornår jeg havde fri i skole, hvad jeg ikke kan lide og fritidsaktiviteter. Så
efter blot et kort møde, var det alligevel fuldt med gode indtryk, men det vil
jeg trække spændingen ud med indtil næste månedsbrev.
