Nyt
år, ny start, nye oplevelser og ikke mindst nye tider. Det er en smule trist
allerede at skulle skrive på månedsbrevet for januar, efter hvad mine
erfaringer siger mig, at fra jul til sommerferien altid går alt for hurtigt!
Men jeg vil tage mig et par dybe indåndinger og suge alt til mig, selvom jeg
til tider tvivler på, hvordan jeg helt nøjagtigt skal bære mig ad med det.
Men
det nye år startede helt forrygende for sommerpigen, da jeg går ind i januar
med omkring 20 grader dagligt, dog i morgen- og aftentiderne er det en del
koldere, men midt på dagen er det bestemt muligt at gå i shorts.
Den
6 er det rosca de reyes som er et rund brød/kage. Kagerne
kunne både købes hos bageren, i det lokale supermarked men også i lyskrydsene,
hvor selveste de tre visemænd, også kaldt de hellige tre konger, render rundt,
da hele traditionen omhandler de tre visemænd, da det med at fejre med dette
brød/kage er, da de tre visemænd kom med guld, røgelse og myrra. Men dette her
brød/kage er ikke bare et ganske almindeligt brød/kageting, fordi indeni gemmer
der sig en ”hvid baby”, som er lavet ud af plastik, og som selvfølgelig skal
forestille at være Jesus barnet, som man har fundet. Jeg skal ikke udtale mig
om, om det kun er i min familie det er sådan, men dem som får det her barn,
skal betalte for tacos den 2. februar, da endnu en helligdag venter, så dem må
I høre mere om når vi kommer til februar.
Samme
aften kommer man en sko under juletræet, så det gjorde min værtsbror og jeg
selvfølgelig, fordi samme aften skriver man en ønskeseddel og sender den op i
en ballon. Det var dog kun mine små fætre og kusine som gjorde det, men så
næste dags morgen skulle der gerne ligge en gave fra de tre vise mænd. Og
rigtigt nok havde de tre vise mænd været forbi med en pyjamas, som var proppet
i mine sure tennis sko, og så var jeg så heldig at den også var pink, som jo er
min ”yndlingsfarve”, så jeg skulle nok have skrevet en ønskeseddel, haha.
Men
januar betyder også skolestart, men efter en ferie på mere end én måned var jeg
også ved at være klar til at se alle igen. Så den 12 januar var skoletasken
pakket, og dagen startede ikke længere klokken 1 om eftermiddagen, men med en
alarm 7:00 om morgenen. Skoleforløbet her er rimelig anderledes i forhold til i
Danmark, da de køre efter semestre, så her efter ferien var det andre klasser
og fag end vi havde vænnet os til før ferien, nu står hverdagene på selvfølgelig
spansk og derudover, kemi, trigonometri (mit yndlingsfag), litteratur og
økonomi, og det skal siges, at alle mine klasser er på spansk, men det er
heldigvis ikke det store problem længere. Derudover er mit danseteam startet
igen, og jeg har lavet en træningscentedate med en udvekslingsstudent, da vi
ønsker at få smidt nogle af udvekslings- kiloerne, da der venter i marts en tur
som kalder Ruta Maya, som er en stor bikini rejse og det er pt ikke lige den
form vi er I. Angående kiloerne, så må jeg siger, at jeg ikke har nogen ide, da
ingen af mine værtsfamilier ind til videre har haft en badevægt, jeg kan også
vende den om og sige, at det nok er til min held, da det ikke er alt tøj som
længere sidder som det ville havde gjort for at halvt år siden.
Den
15. var det min værtsmors fødselsdag, så den 14., som var en onsdag, har vi
altid familie middag og der havde min værtsmor og jeg inviteret
udvekslingsstudenten fra Italien med hjem til middag, da hun var den første udveksling
student i deres hus. Det endte med, at hende udvekslingsstudenten overnattede i
mit hus, og næste morgen var vi stået ekstra tidligt op for kunne nå at synge
fødselsdagssangen på hele tre forskellige sprog. Efter skole var det hurtigt
hjem og skifte trøje og på med lidt deodorant og så gik turen ellers på hendes
favorit restaurant. Det var ikke fordi det var nogen stor fest, det var blot
mine værtsforældre, min værtsbror og så jeg, men det skulle ikke stoppe min
festglade familie i lidt af en fest, da familiemiddagen endte op med, at vi
sad på restauranten fra 15-23.30. Da min familie bliver ved med at spørge for
mere at drikke. Og jeg skal hilse og fortælle, at det var ikke fordi der var en
helligdag eller andre former for feriedage efter, nej, det var en dejlig ganske
normal skoledag, der ventede, så alarmen klokken 7 i morgen var ikke
umiddelbart min bedste ven ..
Samme
dag havde min værtsmor planlagt en tøsedag inden vi begge skulle i byen fredag
aften, min værtsmor havde en fødselsdagsmiddag med en veninde og jeg havde en
surprise fødselsdag, og derefter en reunion med en par venner. Så efter skole
hentede hun mig, så tog vi på sushi restaurant, derefter til frisøren, hvor vi
fik hele turen med hårklipning, lavet negle og fik vi også begge sat hår, og
inden vi kom fra salonen var det hjem og klæde om, og så begyndt den næste fest
ellers. I må bestemt ikke tro, at jeg klage mig, da jeg elsker at skulle en
masse. Bare spørg mine forældre.
Den
16 var vi ikke længere 6 udvekslingsstudenter i Leon, men nu 7, da Isobel fra
Australien landede i Leon om natten den 16. Vi var dog ikke ude i lufthavnen
for at tage i mod hende, da det ville blive utrolig sent på grund af fly
forsinkelser. Så vi mødte hende for første gang den efter følgende mandag, hun
er en meget åben, imødekommende og ikke mindst altid fuld af energi.
I familien
har vi det der kaldes granja, som er et fælles familiehus, hvor der kan holdes
fester og andre festlige arrangementer. Denne gang skulle der fejres min
værtsmors fødselsdag, hun havde invitere en flok venner og det samme have min
værtsbror og jeg også, dog efter vi havde spist tog min værtsbror og hans
venner på natklub. Ellers så fortsatte aftenen med mexicansk musik, mad og
ikke mindst en god flok venner, dog klokken 11 i aftenen havde vi fået
billetter til en 4D film, dog inden alle kom ind og fik fundet deres sæde og
selvfølgelig plus lidt ”mexicansk tid” så filmen begyndte først omkring 12, og
efter en lang uge, så gør et blødt biografsæde ikke så forfærdelig meget godt,
så hjælper det ikke lige frem når man ikke er til fantasy film, så på trods af,
at jeg var en kludedukke, der blev sprøjtet vand i hovedet af mig, det var en
funktion som bankede mig i ryggen, så sov jeg bare lige så sødt filmen væk
efter de første 20 minutter.
Den
20. januar, havde alle vi udvekslingsstudenter fået fri fra skole, det var dog
ikke for at sove længe eller for at have en hyggedag hjemme, nej, for den 7.
januar startede en kæmpe form for byfest, det er dog ikke som vi kender dem
hjemme i DK. Dette er nemlig en del større og så varer den en del længere, jeg
kender ikke til den nøjagtige dato, men det fortsætter også et stykke ind i
februar. Men mandag den 20. havde Rotary taget os ud af skolen og taget os med
til ”la Feria” som er navnet på byfesten, vi skulle nemlig hjælpe til i en
Rotary bod, som solgte sko, busker og så skulle vi også hjælpe til i en
tombola. Da vi var færdige med at hjælpe til var det tid til at spise til
middag, og da alle i familien havde haft en travl uge, var der ikke rigtigt
noget mad i huset, så vi tog på restaurant og nød hinandens selskab.
Den
næste dag efter skole, havde alle os udvekslingsstudenter i Leon, planlagt at
tage til La Feria igen, da La Feria både består af masser af små boder, med det
hele, masser af mad (det skal så siges, at vi udvekslingsstudenter ikke måtte
spise i de åbne boder som der ellers var en del af, da der er masser af
bakterier, som sådan nogle europære som os ville blive rigtig syge af) og ikke
mindst en form for tivoli, med en masse forlystelser. Så efter skole tog vi
dertil , hvor vi spiste og efterfølgende gik målrette mod forlystelser i den
brændende middagssol, hvor der selvfølgelig blev grinet og skreget en masse. Og
klokken 6 havde vi fået VIP billetter til en skøjtekunst fremvisning. Jeg har
aldrig set noget så smukt!! Det var utrolig gennemført og utrolig elegant, jeg
har virkelig aldrig set noget lignende, det var desværre ikke tilladt at tage
billeder eller video, så jeg kan desværre ikke dele denne fantastisk oplevelse
med jer. Og klokken 8 kom min værtsfar efter mig, og så var der ellers heller
ikke mere energi tilbage denne dag. Men det var ikke fordi at festen i La Feria
stoppede, fordi jeg bor nemlig ikke mere end 2 km væk, og når man har sengen
ved vinduet, så fortsætter festen, og gentages hvert eneste aften, så jeg er
efterhånden ved at være rimelig tæt af at falde i søvn til højt musik … Men det
må man jo tage med.
Og
præcis en uge efter min værtsmors fødselsdag, var det tid til at gentage
festen, da hendes mor, altså min værtsbedstemor havde fødselsdag denne dag. Det
blev dog heldigvis ikke en gentagelse, på trods af, at det var på samme
restaurant. Men fra de først ankom til de sidste fik fundet tid til at dukke op
også var den første time allerede gået, og efter en lækker middag, tog jeg med
min fætter på 19, som kørte mig hjem, så jeg kunne få lavet mine lektier.
Rotary
havde planlagt en lørdag aften i Guanajatro for alle udvekslingsstudenter i
Loen, Guanajatro og Lagos plus deres værtsfamilie. Aftenen startede med en
rundtur rundt i Guanjatros små gader fulgt af marathi, hvor der både blev
sunget, danset og fortalt en masse historier. Efter en times rundtur i smukke
Guanajatro var det tid til at få fyldt maverne, og jeg skulle selvfølgelig have
min mexicanske livret enchiladas, som består af en taco dybet i salsa, med
kylling indeni, og så med lidt ost og bønner, absolut det bedste. Og omkring 12
tiden, var det tid til at tage hele vejen hjem, på omkring en time.
Den 29.
havde Deborah, en udvekslingsstudent fra Italien fødselsdag. Og selvom det er
en torsdag så skal det jo også fejres, så først var meningen, at vi skulle på
natklub, men da Rotary her er meget strenge med reglerne, måtte vi finde på
noget andet kun 1 dag før, så værtmoren til Deborah sagde, at vi kunne tage hen
i det lokale center og spise aftensmad sammen. Jeg havde nok lidt for meget
medfølelse i at det ville være så trist, altså natklub eller fastfood i det
lokale center. Så jeg snakkede til min mexicanske venner og bad om hjælp til at
planlægge en surprise party for hende, så torsdag efter skole tog jeg med hende
hjem, for at sørge for at alt ville gå efter planen. Jeg havde hele dagen løbet
frem og tilbage fra min vens bil og for at købe, chips, kage og alt det der nu
skal til. Så efter jeg havde fået hende taget med til frisøren, hvor vi fik
ordet negle og hår, derefter proppede vi
hele bilen op med alle udvekslingsstudenterne og så var vi klar til ”aftensmad
i det lokale center” og i stedet for at køre til centeret, tog vi hende til et
festhus, som en af mine venner har, og da vi når frem står der en masse af
hendes venner og råber surprise!!! Så på trods af en masse stress, så lykkedes
alt, og det vigtigste af alt, hun havde overhovedet ikke regnet med det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar